Beliggenhed


Det er svært at komme til Overblikket uden at bemærke golfbanerne, som ligger øst og syd for Overblikket. Det er Furesø Golfklubs baner. Golfbanerne omfatter tre 9-huls baner. Golfbanen går for at være en af Danmarks smukkest anlagte – 2 fine gangstier går på tværs af banerne. Dels går der en sti til Bistrup bymidte og Bistrup Skole, og dels går der en sti til Farum. I øvrigt er der mange, der går og løber rundt om hele golfbanearealet i udkanten, hvor der går stier og passager – en tur på ca. 5 km. Golfklubben holder til på Hestkøb Gård. Ved gården ligger en lille offentlig park med gode stier, æbletræer og fine rekreative muligheder.

Vest for Overblikket ligger et kolonihave-område. I området findes også flere spejderhytter og Birkerøds Tennisklub’s anlæg med 14 udendørs baner og 4 indendørs. Birkerøds Squash klubber har 4 baner samme sted. Birkerød Badminton klub holder også til der, og har en hal med 8 baner, særlig indrettet til badminton.

luftfoto

Øst for Overblikket går en gangsti ad Hestkøb Allé langs golfbanen og gennem et parcelhuskvarter ned til Birkerød Sø og videre til Birkerød Station (15 minutters gang).

Børneinstitutioner i området er: – Baghuset/Tryllehuset ved Lyngborghave ca. 300 meter fra Overblikket. – Integreret institution Spirehuset på Bregnerødvej ca. 800 meter fra Overblikket – integreret institution Lyngbakken ved Parkvejskolen ca. 1 km fra Overblikket Skoler i området: – Bistrupskolen ligger ned mod Bistrupvej (ved krydset Bistrupvej/Vasevej) ca. 1 km fra Overblikket. Overblikket ligger i Bistrupskolens skoledistrikt. – Parkvejskolen ligger nord for Overblikket (op mod banen) ca. 1 km væk

Der er busstoppested på Duemosevej (100 meter fra Overblikket) med busforbindelse mod Birkerød Station.

Med hensyn områdets og Birkerøds øvrige faciliteter og tilbud henvises til aktuelle hjemmesider og ”egen oplevelse”, dog skal et meget aktivt kulturhus, Mantziusgården, og det nye idrætscenter i Birkerød fremhæves.

Comments are closed.